Familien Nohrlund
Året rundt arbejder vi på at producere, markedsføre og udvikle Nohrlund. Men hvem står egentlig bag de økologiske cocktails på flaske? Og hvad laver de forskellige medlemmer af Familien Nohrlund helt præcis?
Vi giver dig her muligheden for at få indblik i teamet og lære os alle sammen en smule bedre at kende.
Søren Aamand - Direktør & stifter af Nohrlund ApS
Søren er 28 år og direktør i Nohrlund. Han har derfor en finger på pulsen i forhold til alt, hvad der rører sig i virksomheden. Oprindeligt kommer Søren fra Egtved, en lille by udenfor Vejle, men ærke jyden er ny bosat i København K. Det er dog ikke meget tid han får tilbragt i sin lejlighed, da Søren udover at være direktør, også er frontfigur i hele produktionsprocessen, hvor han er med i alt fra produktudvikling til færdigt produkt.
Fun-fact: Søren vil gerne lære at spise stærk mad, men der er vidst lang vej endnu. Han virker lettere skræmt, når han sætter tungen på noget, der bare så meget som minder om chili. Mon han udvider sin horisont og i fremtiden begynder at eksperimentere med chili i en Nohrlund variant?
Anders Houmann - Økonomidirektør & medstifter af Nohrlund ApS
Anders er 30 år og medejer af Nohrlund. Til dagligt fungerer Anders som økonomidirektør, hvor han styrer finanserne med hård hånd. Oprindeligt kommer Anders fra Næstved, bedre kendt som Neverly Hills, men er nu bosat i København K.
Fun-fact: Anders er nybagt papi, og står derfor for leveringen af Norhlunds første cocktailbaby. Til dagligt ser han muligheder, hvor andre ser murer og han agerer byggemand bob, når han ikke fixer finanserne i firmaet. Anders er altid garant for en lille joke, og en idé til hvordan barer og cocktailtrucks skal bygges.
Malene Flinck - Marketing & SoMe ansvarlig
Malene er 26 år og marketing ansvarlig i Nohrlund. Hun kommer oprindeligt fra Skovlunde, men er nu bosat i Vanløse, hvor hun løber Grøndalsparken tynd, når muligheden byder sig. Udover at styre de sociale medier, så agerer Malene ”Foto-Finn”, da hun styrer det store Canon kamera med fast hånd, og beriger os alle sammen med lækre billeder.
Fun-fact: Malene er stifteren bag mandags løbeklubben, og er en omvandrende kalorietæller. Desuden agerer hun trivselsminister på fabrikken og sørger for, at vi alle har det godt. Hendes smil er særdeles smittende og gud nåde trøste dig, hvis du napper hendes parkeringsplads om morgenen.
Kasper Tais Jensen - Key Account Manager
Tais er 34 år og Key Account Manger i Nohrlund, hvor han er ansvarlig for salg til HORECA markedet. (HORECA = Hotel, restaurant og cafeér). Oprindeligt kommer Tais fra Hjørring, men er nu bosat på Frederiksberg, hvor fritiden på nuværende tidspunkt, bliver brugt på at renovere lejlighed.
Fun-fact: Tais vil ikke kaldes Kasper, da navnet kun bliver brugt i sammenhænge, hvor han har været uartig og Mor Jensen er nødsaget til at hæve stemmen. Det skal lige pointeres, at Tais på nuværende tidspunkt er indehaver af den famøse titel, som ”Alders Præsident”. Desuden er vi her på kontoret enige om, at der er gået en smørrebrødsjomfru tabt i Tais, da han om nogen formår at efterleve begrebet ”højt belagt” i frokostpausen.
Oliver Sehested - Eventansvarlig
Oliver er 23 år og Event Minister i Nohrlund. Oprindeligt kommer Oliver fra Silkeborg, men er ligesom de andre jyder på fabrikken bosat i København. Tilmed er han det nyeste medlem af familien Nohrlund, hvor han i november startede på fuldtid.
Fun-fact: Monsieur Oliver er manden, der varetager fredagsrunden, hvor han kontrollerer at alt er OK hos vores samarbjedspartnere. Denne tur har blandt andet budt på akut fødselskørsel til Rigshospitalet, hvor alt, trods voldsomme veer, endte lykkeligt. Men selvom at der er fart over feltet, skal han dog lige lære at tygge af munden før han taler, hvis du spørger, Malene.
-
Alexander Dybmark - Studentermedhjælper
Alexander er 23 år og studentermedhjælper i Nohrlund, hvor han primært hjælper Malene med at skrive og opdatere tekster, samt Google annoncering. Alexander studerer til dagligt på CBS på Frederiksberg, bor i Nordvest og spiller fodbold for FC Ølmaverne i Vallensbæk. En lettere berejst herre, som ikke er bleg for at cykle i al slags vejr.
Fun-fact: Kært barn har mange navne og det gælder også for den altid smilende Alexander, som ofte formår at time sin ankomst på cocktailfabrikken i det sekundt, at frokosten er serveret. Smart træk af Mr. Roastbeef, som aldrig er bleg for at give en hånd med uanset om det er til events, i produktionen eller på kontoret. Og selvom kampen er hård mellem Alexander og Oliver, er det vidst alligevel Alexander, der løber med titlen som Nohrlunds flotteste bartender.
Anna Krogh - Pakke- & rengøringsansvarlig
Anna er 21 år og står for rengøring og forsendelse af alle cocktails der bliver bestilt på webshoppen. Oprindeligt kommer Anna fra Slagelse, men er bosat i København K. Hun er så heldig, at have en fast plads i Sørens eftertragtede ”GoMore” bil, da de nærmest er naboer og hun kan ikke få armene ned over ikke at skulle med offentlig transport om morgenen.
Fun-fact: Anna er Nohrlunds vedligeholdelses blæksprutte, der sørger for at fabrikken er skinnende ren og at pakkerne bliver pakket forsvarligt og til tiden. Selvom hun er en travl madamme, er der dog alligevel tid til lege InstaQueen fra tid til anden og de mange følgere skal naturligvis også passes.