Kom til cocktailsmagning på Nordens første cocktailfabrik
Cocktailoplevelsen der aktiverer dine sanser
Kom med indenfor på Nordens første cocktailfabrik, og hør historien om hvordan iværksætterdrømmen og passionen for at lave cocktails startede med en lille cocktailmixer, og som i dag er byttet ud med Nordens største cocktailshaker.
Med smagningerne ønsker vi at dele vores passion for cocktails og formidle vores viden på en lærerig og uformel måde.
Cocktailssmagning kort fortalt
Tirsdag d. 19. september havde vi, efter utallige opfordringe, åbnet dørene op til en alternativ aftenaktivitet, der bød på kolde cocktails og røverhistorier fra cocktailverdenen.
Det hele startede med en frisk velkomstdrink, der fra begyndelsen gav appetit på mere, og som fungerede som startskuddet til en hyggelig aften. Efter en kort intro til Nohrlund og vores økologiske cocktails, var alle iført hårnet og rundvisningen kunne starte.
Rundvisningen gav indsigt i historien om Nohrlund, produktionsteknikken og baggrundsviden om vores forskellige cocktails, samtidigt med, at vi stolt kunne vise Danmarks største cocktailshaker og fortælle om, hvordan friske råvarer og kogte safter bliver til færdigblandede cocktails på flaske.
Cocktail LAB
Efter en tur i produktionen fortsatte turen til et helt særligt sted på cocktailfabrikken, som uden at løfte for meget af sløret, er et helt specielt sted på fabrikken, hvor der eksperimenteres med smagsnuancer og hvor der nøje bliver smagt til og prøvet af, inden nye cocktails bliver produceret i stor skala. I Cocktail LAB fik gæsterne indblik i, hvordan idéer bliver til virkelighed og en fornemmelse af, hvordan vi sammensætter ingredienser og eksperimenterer med forskellige smage, samtidigt med, at de kunne nyde vores orange og læskende cocktail med gin, gulerod, æble og vanilje.
En sjov og anderledes indendørsaktivitet
Rundvisningen sluttede i hyggelige omgivelser, hvor smagningen for alvor tog form og bød på gourmetsnacks og cocktails lige fra det søde og friske til det krydret og mørke.
Alt i alt en rigtig hyggelig aften og et koncept vi bestemt glæder os til at bygge videre på.
Derfor tilbyder vi nu, som noget helt nyt, cocktailsmagninger til alle lige fra privatpersoner og små forsamlinger til polterabendener og firmafester. Måske som startskud på en hyggelig tøseaften, punktum på en lærerig mødedag, som mellemstation inden en festlig bytur eller noget helt fjerde.
Så næste gang du skal finde på en indendørsaktivitet, så lad os hjælpe med en sjov og anderledes aften på Nordens første Cocktailfabrik.
Vi glæder os til at byde jer velkommen indenfor!