Nohrlund indtager Distortion
Den Københavnske gadefest Distortion har endnu en gang raseret hovedstaden og igen i år blev der smilet, danset og festet igennem på både Nørre- og Vesterbro. Vi var for andet år i træk med til at sætte gang i festen, da vores kampklare bartendere langede iskolde cocktails over disken til alle de festgalde mennesker, der kom forbi vores cocktailtrucks.
Direkte fra cocktailtrucken - ’Kender du typen?’
Daiquiri-drengene
Typen der nok helst vil associeres med dåseøl, cropped jeans og fodbold med drengene, men som, når musikken spiller, ikke er bleg for at nyde en farverig cocktail med garnish, sugerør og hele pivtøjet - Og vi elsker ham for det! #rigtigemænddrikkercocktails
Foto-Finn
Typen der knipser 40 billeder af den samme 6-pack, i 40 forskellige vinkler for at få det perfekte billede der oser af Instagram potentiale. ”hov, vent! Du må ikke tage den endnu – jeg skal liiige tage ét billede mere”, og før man ved af det, er isen smeltet. #instagamestrong
Blogger-baben
Typen der lever af at inspirere os andre i alt fra mode og livsstil, til hvad man skal drikke på Distortion. De kommer gerne med en hær af veninder, der naturligvis stiller sig til rådighed som trofast fotograf til det helt store photoshoot. Os andre derimod, har absolut ingen ide om, hvordan man skal opføre sig, når linsen fanger os. Enten beslutter vi os for at lave en akavet ansigtsgrimasse, som mest af alt ligner, at man har fået en pomfrit galt i halsen, eller også begynder vi kaste fuldstændig ligegyldige håndtegn. For gud nåde trøste os, om vi blot skulle lade som ingenting, når vi havner i kameraets skudlinje. Der er mange, som kunne lære noget af vores kære bloggere, der som en anden Barney Stinson har evnen til at se lige godt ud på alle billeder. #manskullehaveværetblogger
3 down, 1 to go
Vi er nu mere end halvejs gennem Distortion og næsten i mål. Trods blæsevejr på Nørrebro i onsdags, der gjorde opsætningen af vores tre barer særdeles udfordrende, lykkes det alligevel at stå klar til at servere iskolde cocktails til de tørstige Distortion-gængere. Og skulle vejret have påvirket gæsteantallet på Nørrebro, fik de festglade i høj grad taget revanche på Vesterbronx, hvor Sønderboulevard blev fuldstændig nedlagt.
Det er stadig uvist hvor mange Nohrlund cocktails der præcist er blevet drukket på Distortion indtil nu, men vi fortsætter turnén rundt i det ganske land denne sommer og glæder os helt vildt til at servere endnu flere cocktails for jer!
Vi slutter Distortion af på Refshaleøen klokken 05:00 i morgen tidlig og takker for en fantastisk gadefest - Vi håber, at vi ses derude!