Nu er der kun én uge til, at det går løs!
Om kun 7 dage skydes dette års Grøn Koncert i gang i Valbyparken og vi glæder os til, for tredje år i træk, at være med som samarbejdspartner og sørge for kolde cocktails til alle de festglade koncertgæster. Men vigtigst af alt glæder vi os til, at være med til at sætte fokus på, og støtte op om dét det i virkeligheden handler om: Plads til forskelle.
Mange tænker nok på Grøn Koncert som værende en stor og hyggelig sommerfest med høj musik, god stemning og masser af mad og drikke, men der ligger meget mere bag det enorme setup og kæmpe arbejde det kræver, at arrangere en unik koncertkaravane, som besøger 8 forskellige byer over 11 dage.
Grøn Koncert skaber plads til forskelle
Grøn Koncerts helt store samarbejdspartner er Muskelsvindfonden. Og siden det hele startede tilbage i 1983, er alt det praktiske arbejde så som opsætning af telte, scener og hegn, blevet udført af frivillige fra Muskelsvindfondens Grønne Crew.
Det grønne Crew består af i alt 1700 aktive frivillige, som hvert år bruger deres sommerferie på at samle penge ind til Muskelsvindfondens formål. Overskuddet fra koncerterne går nemlig til Muskelsvindfondens arbejde med at støtte og styrke mennesker med muskelsvind og deres pårørende.
Der var engang…
I 1982 forærede Tuborg en gratis koncert til Dyrehavsbakken i anledning af forlystelsesparkens 400 års fødselsdag. Året efter blev ”gaven”, nu under navnet Grøn Koncert, sendt på landevejen med et andet formål end bare at være en koncert: Fra da af handlede Grøn Koncert om mennesker med muskelsvind, og overskuddet skulle derfor gå til Muskelsvindfonden, som også i praksis håndterede koncerterne.
Det nye, helt ukendte koncept med gratis koncerter, mange frivillige og det velgørende formål blev fra starten en stor succes. Og i dag er Grøn Koncert en elsket tradition i Danmark, både hos musikere, publikum og dem det hele drejer sig om: Mennesker med muskelsvind.
Vi glæder os helt vildt til at komme på græs igen og til endnu en gang at støtte op om det gode formål og kæmpe stykke arbejde der bliver gjort, for at Grøn Koncert kan eksistere og give plads til forskelle. Ses vi derude?
Programmet 1983 vs. 2017
Kunstnere i 1983: Sneakers og Frede Fup
Antal frivillige: 40
Spilledage og –steder:
8. juli 1983: Løkken
9. juli 1983: Aarhus
10. juli 1983: Svendborg
11. juli 1983: Marienlyst
12. juli 1983: Gilleleje
13. juli 1983: Nykøbing Sjælland
__________________________________
Kunstnere i 2017: Kongsted, Scarlet Pleasure, Christopher, Bro, Jeppe Loftager, Skinz, S!vas, Ukendt Kunstner, L.O.C, Node, The Minds of 99, Rasmus Seebac
Spilledage og –steder:
20. juli 2017: København (Valbyparken)
21. juli 2017: Kolding (Hylkedalvej)
22. juli 2017: Aarhus (Marienlystvej)
23. juli 2017: Aalborg (Hvorup Kirkevej)
27. juli 2017: Esbjerg (Skibhøj)
28. juli 2017: Odense (Dyrskuepladsen)
29. juli 2017: Næstved (Holsted Nord)
30. juli 2017: København (Valbyparken)