Gorm’s Pizza har tvistet de stolte italienske pizzatraditioner
Gorm’s pizza har kastet tynde, sprøde pizzabunde ud over store dele af Danmark, og har på relativ kort tid etableret sig som mere end 'endnu et sted, der har pizza på kortet'.
Gorm’s Pizza er et sted, hvor man har lyst til mere end bare at spise en pizza. Med deres moderne, rustikke indretning er hyggen og samværet omkring måltidet i højsædet. Omdrejningspunktet er de friske råvarer og de specialudviklede bunde, og det er altså ikke her, at du har muligheden for at smæske dig i strimmelskinke…. Heldigvis. Siden begyndelsen har Gorm’s bestræbet sig på at være nytænkende, og planen har hele tiden været at gøre pizzaen til deres egen.
Breakfast for champions
Michael Deichmann, der er Bar Manager hos Gorm’s Aarhus fortæller,
Hele Gorm’s konceptet læner sig op ad de klassiske italienske pizzaregler, vi har bare fucket dem lidt op på vores egen måde.
Og som noget relativt nyt, har Gorm’s Aarhus kastet sig ud i et brunch koncept, der tager udgangspunkt i de lækre italienske råvarer, hvor du selvfølgelig også har mulighed for at spise pizza til du segner! En vaskeægte 'Breakfast for Champions'.
Piiist… Du kan få brunch hos Gorm's hver lørdag og søndag + helligdage fra 10.00 - 14.00.
Men nok om brunch…
Hos Gorm’s elsker de det der er anderledes, hvilket afspejler sig i deres sortimentet, valg af råvarer og forskellige pizza toppings. Michael Deichmann fortæller,
Vi eksperimenterer lidt mere med udvalget her hos Gorm's, og vi er meget opmærksomme på, at vi vil være mere end bare endnu et pizzasted i byen. Det er blandt andet også derfor, at vi har Nohrlund på menukortet, da vi elsker nye tiltag, og fordi vi ønsker at tilbyde vores gæster noget specielt, der bevæger sig langt væk fra den klassiske ’pizza & cola’ løsning.
Vidste du at...
Gorm havde svoret, at de aldrig skulle have Hawaii på kortet? Men fordi den mest populære pizza i Danmark er Hawaii, tog han kampen op og testede den af i en periode. Og faktisk blev den taget så godt imod, at den fik lov at blive på kortet.
Vi anbefaler…
Vi er snublet i pizzadejen og er faldet for den yderst insta-venlige Gorm’s pizza, der går under navnet LISSNERS LAM. Den er lavet på en tynd, sprød bund og toppet med sydfynsk lammesalami, mozzarella, knoldselleri som puré og crudité, cherrytomat, æble, rosmarin og rucola.
Det er dog uundgåeligt ikke at nævne Gorm’s klassikeren 'Italienertæv', der nydes som en ægte italiensk family style middag, med de bedste snacks, antipasti og gourmetpizza - og de stopper ikke før I siger stop.
Adresse
Jærgergårdsgade 6,
8000 Aarhus C
Åbningstider
Mandag – onsdag: 11.30 – 22.30
Torsdag – fredag: 11.30 – 00.00
Lørdag: 9.30 – 00.00
Søndag: 9.30 – 22.30
Du kan i øvrigt finde Gorm's Restauranter flere steder i landet:
- Amagerbrogade
- Field’s
- Fisketorvet
- Kolding
- Magstræde
- Nyhavn
- Odense
- Tivoli
- Torvehallerne
- Aarhus