Nohrlund søger energisk produktionsmedarbejder 

En unik karrieremulighed hos Nohrlund – et univers af prisbelønnede, økologiske cocktails og cocktailoplevelser i verdensklasse.

Til at holde driften kørende, i den rigtige kvalitet samt udføre vedligeholdelsesarbejde på en topmoderne fabrik, søger vi en energisk produktionsmedarbejder, som har lyst til at blive en del af en spændende virksomhed i rivende udvikling.

Du vil være med i den praktiske proces om at blande og producere cocktails i stor skala på fabrikken, og på sigt have ansvaret for ledelse af en afgrænset afdeling eller funktion. Derudover vil der forekomme vedligeholdelse af maskiner mm. Du vil blive en del af ungt, dynamisk team med masser af gå på mod, og stor lyst til at hjælpe hinanden med af få succes. Det er afdelingens fælles opgave at sikre, at der bliver produceret til tiden og i rette kvalitet.

Du får reference til produktionschefen, og dine opgaver vil primært dække:

  • Blanding og gennemførsel af planlagt produktion.
  • Vedligeholdelse af produktionsblanderi, tappelinjer og pakkeri
  • Ad-hoc opgaver på tværs af virksomheden

Du vil i rollen som produktionsmedarbejder fungere som den praktiske udøvende med hænderne nede i mulden, og sidst men ikke mindst, som en stærk medspiller i det daglige liv på cocktailfabrikken.

Der er tale om en fuldtidsstilling med varierende arbejdstimer og det forventes, at der kan forekomme overarbejde i spidsperioder.  

Kompetencer: 

  • Selvstændig og detaljeorienteret
  • Gerne erfaring fra produktionsmiljøer
  • Kendskab til Office pakken

Din profil: 

Vi lægger stor vægt på, at du er ansvarsbevidst, energisk, stabil og at du samtidig kan se dig selv lære en masse nye ting. Derudover forventes det, at du er udstyret med et positivt mindset og er særdeles løsningsorienteret, og at du både taler og skriver dansk. Det er en fordel, hvis du har truckkort, men ikke et krav. Vigtigst af alt er dog dit drive, lysten til at lære og viljen til at gøre en forskel for virksomheden og dens udvikling.

Vi kan tilbyde dig 

Et fantastisk fællesskab af energiske kollegaer, der ikke er bange for at tage fat og give en hånd med. Derudover sørger vi for gode kantineforhold, sociale arrangementer og et hyggeligt og ambitiøst arbejdsmiljø.

Det praktiske 

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer. Arbejdsstedet er, Jernholmen 45, 2650 Hvidovre.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag på job@nohrlund.com senest d. 15. oktober 2019.

Start: Snarest muligt. 

Ansøgningerne vurderes løbende, og stillingen vil blive besat, så snart vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!