Nohrlund søger knivskarp økonomiansvarlig til administrationen

 

En unik karrieremulighed hos Nohrlund – et univers af prisbelønnede, økologiske cocktails og cocktailoplevelser i verdensklasse.


Brænder du for at arbejde med regnskab og økonomistyring, og er du interesseret i at få en stærk profil i en ambitiøs vækst virksomhed? Er du en teamplayer, der trives med at indgå i flere af virksomhedens berøringsflader på kryds og tværs af afdelinger? Så har du nu chancen for at søge et spændende og udfordrende job, da Nohrlund søger en udadvendt og selvkørende profil til at administrere økonomien. Du vil blive en del af et ungt, dynamisk team med masser af gå på mod, og stor lyst til at hjælpe hinanden med at få succes.

Om jobbet:
Du vil i rollen som økonomiansvarlig skulle håndtere løbende bogføring, herunder finans-, debitor- og kreditorbogføring, lønadministration og -kørsel samt månedsafslutninger. Derudover vil du være i daglig kontakt med leverandører og kunder i både ind- og udland samt kollegaer i Nohrlund og Royal Unibrew.

Arbejdsopgaver og ansvarsområder:

Administrations- & økonomiansvarlig

Du får reference til økonomichefen, og dine opgaver vil primært dække:

  • Betalinger i banken og løbende likviditetsstyring
  • Finans-, debitor- og kreditorbogholderi
  • Momsregnskab og -indberetning
  • Afgiftsregnskab og -indberetning
  • Månedsafslutning, herunder periodiseringer, afskrivninger og afstemning af det løbende regnskab
  • Budgettering, analyse & løbende forecast
  • Årsafslutning og klargøring til revisor
  • Kommunikation med kunder og leverandører mv.
  • Løbende ad-hoc opgaver

Der er tale om en fuldtidsstilling med faste arbejdstider. Det forventes dog, at der kan forekomme overarbejde i spidsperioder.

Din profil

Vi ser gerne, at du har nogle års erfaring som bogholderi-/regnskabsansvarlig, gerne fra en produktionsvirksomhed og har opnået god erfaring hermed. Derudover forventes det, at du trives i en udadvendt rolle med intern og ekstern kontakt samt support. Det en fordel, hvis du har erfaring med E-conomic og er erfaren/superbruger af Excel.


Herudover forventes det, at du er:

  • Udadvendt og har en positiv indstilling til dine arbejdsopgaver og omgivelser.
  • Forandringsvillig og proaktiv.
  • Taler engelsk og kan begå dig ubesværet - både mundtligt og skriftligt.
  • Omhyggelig, kvalitetsbevidst og detaljeorienteret.
  • Arbejdsom og ikke bange for at give en hånd med, hvor der er behov for det.
  • God til at samarbejde på tværs af en organisation.

Vi kan tilbyde dig

Foruden en nøglerolle i forhold til virksomhedens økonomistyring, tilbyder vi et fantastisk fællesskab af energiske kollegaer, der ikke er bange for at tage fat og give en hånd med. Derudover sørger vi for gode kantineforhold, sociale arrangementer og et hyggeligt og ambitiøst arbejdsmiljø.

Det praktiske 

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer.

Arbejdsstedet er Jernholmen 45, 2650 Hvidovre. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag på job@nohrlund.com senest d. 1. november 2019.

Start: Snarest muligt. 

Ansøgningerne vurderes løbende, og stillingen vil blive besat, så snart vi har fundet den rette kandidat.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!