Chicks by Chicks
I hjertet af Vesterbro ligger Chicks by Chicks - Organic Rôtisserie, der med sin New-yorker inspirerede indretning og sine hyggelige franske bistro stole indbyder til en lille pause.
Omdrejningspunktet er den velsmagende, økologiske kylling, der bliver stegt på et imponerende rôtisserie*, som kan få selv en garvet franskmand til at trække på smilebåndet af ren begejstring.
Sarah Sheikh og Mischa Jemer Price er veninder, entreprenører og ejere af Chicks by Chicks. Sarah har en fortid med eget designlabel og Mischa har haft eget grafisk firma med fokus på fødevarebranchen. De to chicks elsker at rejse sammen, og det var på en tur til Frankrig, at ideen til konceptet opstod. ”En eftermiddag hentede vi en rôtisserie-kylling, drak en flaske pinot og talte om hvorfor vi ikke kunne få dette lækre økologiske måltid derhjemme”, fortæller Mischa. Efterfølgende var der ikke langt fra tanke til handling, og de to veninder slog d. 15 april 2016 dørene op til det, der skulle vise sig at være lige præcis det Vesterbro Torv manglede.
* Et rôtisserie er et spyd med motor, der drejer kødet rundt under tilberedningen. Det betyder, at kødsaft og fedt følger med rundt og giver et smagfuldt skind og holder kødet saftigt.
Hvad er en rigtig Chick?
En rigtig Chick er ifølge de to kyllingebegejstrede damer - en cool, urban powergirl med attitude og hjertet på det rette sted. Det er dog ikke den eneste type de tiltrækker, med deres ret usædvanlige fastfood sted.
Med deres overkommelige priser og ærlige produkt tiltrækker de gæster i alle aldersgrupper. De får besøg af alt fra den travle børnefamilie og den typiske Vesterbro hipster til de proteinhungrende træningsfreaks og den nysgerrige pensionist. Sidst nævnte er da også blandt de gæster, som Mischa husker allerbedst ” 70-årige Leif, har sin daglige gang på Vesterbro og 2 gange om ugen stikker han hovedet forbi, og bestiller sin yndlingsburger, mens han bruger ventetiden på at ryge en cigaret og nyde tilværelsen på Vesterbro Torv”.
Årets restaurant 2017
De to Chicks er med deres økologiske kylling og forkærlighed for autentiske produkter, gået lige i hjerterne på politikkens læsere. Derfor kan de nu også, med velbegrundet stolthed i stemmen, fremvise Ibyen-prisen 2017. Denne anderkendelse har givet lyst til mere og derfor var der heller ingen tvivl om, at de skulle være en del af Tivolis nye satsning ”Tivoli Food Hall”, der forventes at stå klar d. 10 november.
Chicks og cocktails
”Vi har en forkærlighed for autentiske produkter og alle vores drikkevarer er nøje udvalgt. Vores mad indbyder både til at drikke en saftig pinot, en mineralsk riesling eller en frugtig cocktail. Cocktails med god frugt og dybde passer utrolig godt til kylling, vores krydrede dips og farverige salater” fortæller Mischa. Hun tilføjer samtidig, at Nohrlunds økologiske cocktails passer perfekt ind i sortimentet, da de ikke har en bartender ansat eller ressourcerne og den fornødne ekspertise til at lave en cocktails.
Vi anbefaler
Næste gang du kommer forbi Vesterbro Torv og føler sult, anbefaler vi at prøve Chicks by Chicks sprøde kyllinge-croqeattas med chilimayo og lime, som en starter. Den går lige i hjertet på enhver kyllinge elsker. Efterfølgende kan du passende supplere op med en Nutty Chick, der består af spidskål, grønkål, gulerødder, springløg, mynte og peanutbutter-dressing. Velbekomme!
Vidste du at….
Høns oprindeligt er et jungledyr, der kun har intelligens til at forholde sig til omkring 25 andre høns, som de så indgår i en naturlig hakkeorden med? Om dagen skraber de mad frem af jorden og om natten søger de op i lave grene.