Gør noget festligt ud af dette års Halloween!
Sådan pifter du Halloweenbordet op
Med Halloween har du endelig en undskyldning for at slippe den kreative dæmon løs, og give middagsbordet en ordentlig makeover. Vi har fundet 3 simple løsninger, som hverken koster mange penge eller kræver meget tid. Dermed ikke sagt, at du ikke kan bruge din kreativitet og sætte dit eget uhyggelig præg på middagsbordet.
1) Lav en bowle af et udhulet græskar og fyld det med isterninger og masser af cocktails.
2) Find nedfaldende blade i haven, i flotte efterårsfarver, og lad dem tørre en times tid inden de placeres tilfældigt på bordet og skaber den helt rigtige stemning.
3) Fold servietterne efter eget ønske og bind lidt snor eller garn rundt omkring dem og placer et af bladene for at fuldende temaet.
Cocktail-cupcakes.. Sådan gør du!
Du er måske fan af både cocktails og cupcakes, men har ikke tænkt over at mixe de to fristelser. Det er kun fantasien, der sætter grænser, når man mixer cocktails eller bager cupcakes, så de to komponenter efterlader os med et at hav af muligheder. Vi giver her vores bud på en cocktail cupcake, der er nem at lave og som smager fremragende..
...Vi har testet det på fabrikken, bare rolig 😉
Ingredienser:
150 g. margarine
3 æg
3 dl. sukker
3 dl. Den Orange Nohrlund med gin, gulerod, æble og vanilje
4 dl. hvedemel
2 tsk. bagepulver
6 tsk. vaniljesukker
Opskrift til 16 cockcakes:
Margarinen smeltes i en skål eller brug alm. flydende margarine.
Æg og sukker piskes til det er meget lysegult og luftigt.
Hvedemel, bagepulver og vaniljesukker blandes sammen og mikses med sukker/æg blandingen.
Dernæst hældes smør i og vendes i dejen.
Til sidst tilsættes Den orange Nohrlund, som også vendes i.
Fordel dejen i dine cupcakes forme og bag i 12 minutter i ovnen ved 175 g.
Frosting:
250 g flormelis,
75 g blødt smør
2 spsk. mælk
Frugtfarve kan tilføjes hvis det ønskes
Sådan gør du:
Bland flormelis og farvestof, og smulder smørret i blandingen.
Pisk ved lav hastighed.
Tilsæt mælken lidt ad gangen.
Pisk til let og luftigt (min. 5 minutter)
Sæt frostingen på køl inden den sprøjes ud i sprøjtepose m/ tyl når kagerne er afkølet.
Ekstra pynt:
Som en lille ekstra ting, har vi valgt at pynte vores #cockcakes med spindelvæv lavet af 85% mørk chokolade.
Find dit ønskede motiv på fx google og print det ud på et stykke papir.
Tape papiret fast på bordet og læg derefter bagepapir over.
Smelt chokoladen i mikroovnen og tegn efter stregerne ovenpå bagepapiret med en skarp genstand. (kniv, tandstik, strikkepind, sprøjtepose med lille tyl)
Lad dine motiver tørre i køleskabet til chokoladen er størknet og placér derefter motivet på toppen af kagerne.
Velbekomme!
*Vi vil elske at se dine cocktail-cupcakes! Så vis os dine cockcakes på de sociale medier med #cocktailcupcakes. Happy Halloween!