World Gin Day
World Gin Day - en mærkedag vi kan lide
World Gin Day er endelig kommet, og du kan passende bruge lørdagen i ginens tegn.
Ideen bag ”World Gin Day” er egentlig utrolig simpel: at samle folk fra hele verden, den anden lørdag i juni, og give dem en undskyldning for at drikke gin i lange baner. Om du vælger at få din gin-dosis gennem en cocktail eller i en klassisk Gin & Tonic, er egentlig underordnet - Vi foretrækker dog cocktails.
Historien om gin - kort fortalt … Bare rolig
En garvet gut ved navn Dr. Franz de la Boë, bedre kendt som Dr. Sylvius (ham kender I godt), var en hollandsk professor, som forskede i medicin. Han var bare lidt sejere end de andre forskere dengang, og samtidig havde han en forkærlighed for enebær, som han vidste havde en gavnlig virkning på nyre -og leverproblemer.
I 1650 valgte han at lave et udtræk af enebær med alkohol, som skulle vise sig at gå over i historien, og pludselig var det ikke så gavnligt for leveren og nyren længere. Han blev faktisk mere kendt for det udtræk end han gjorde for sin forskning…
Dr. Sylvius døbte drikken ”jenever”, der er en forkortelse for ”jenerverbes”, der betyder enebær på hollandsk. - ja. han var meget opfindsom ham Dr. Sylvius.
Som nogle af jer nok er klar over, så havde englænderne og hollænderne det med at bekrige hinanden back in the days, og i 1665 kæmpede hollænderne vildere end normalt. Hemmeligheden bag hollændernes ekstra gå-på-mod lå selvfølgelig i jenveren, som Dr. Sylvius havde fremstillet 15 år forinden. Englænderne tog jenveren med sig tilbage til England, og drikken blev hurtigt en succes. De omdøbte den til ”Genever” og med tiden blev det forkortet til Gin.
I dag indeholder de fleste gin mange forskellige ingredienser, hvilket har givet mulighed for at opfinde nye og spændende cocktails. Dette skyldes, at ginen i samspil med de andre ingredienser skaber et smagsunivers, og en duft, som de færreste typer spiritus kan tilbyde.
Vidste du...
.. at vores gin er specialfremstillet i Sydtyrol?
Gin er en kompleks sag og kan, som nævnt tidligere, noget helt andet end andre typer spiritus. Vores gin er 100% økologisk og lavet på korn. Den indeholder enebær som fremherskende smag og er meget ren og klassisk i sin smag.
Vi bruger gin i både Den Hvide og Den Orange Nohrlund-cocktail og har i samarbejde med vores gin-leverandør Theodor Walcher, sammensat den helt rette kombination af botanicals, der på hver sin måde bidrager til smagsuniverset i vores cocktails. Vores Nohrlund-gin indeholder bl.a.: Citronskaller, Koriander-frø, Kardemomme, Salvie-blomst og Hyldeblomst.
Skål og rigtig glædelig World Gin Day!
*Tryk på cc for danske eller engelske undertekster